Drama på Stevns

Efter en helt igennem skøn og oplevelsesrig vandretur i Klintekongens rige i begyndelsen af august i år. Nærmere betegnet den sydligere del af Klintekongens rige, blev det tid til at opsøge selveste kongens bopæl og, såfremt heldet var med os, aflægge ham et besøg. Det vender jeg tilbage til.

Lad det være sagt med det samme. Der var tale om en tur man skulle unde sig selv.

Selvom Danmark ikke er det største land og selvom det meste af naturen er blevet industri, så gemmer der sig heldigvis hist og pist nogle perler. To af disse er henholdsvis Møn og Stevns Klint der er fredet, fredet af UNESCO (Møns Klint dog p.t. på optagelseslisten). Og har man først set disse unike og storslåede naturskabninger er man ikke et sekund i tvivl om behovet for fredningen.

Turen startede i Rødvig Havn og herfra gik det videre mod Boesdal Kalkbrud en perle med henblik på historie og natur og helt klart et genbesøg værd når besøgscentret åbner i uge 41. Der er noget at glæde sig til 🙂

Fra Boesdal Kalkbrud gik turen videre i retning mod Stevnsfortet som i dag består af dels et spændende museum der på fin vis giver indblik i datidens soldaters hverdag og det pres de var udsat for med henblik på at vurdere fjendes bevægelser, hensigter og finurligheder. Et arbejde der i dag er gjort en hel del nemmere qua satelitovervågning, internet m.v.. Dels en sikret døgninstitution for unge med et helt særligt og alternativt vagtkorps der, må jeg erkende, forstår at sætte sig i respekt alene på baggrund af deres fremtoning.

Fra Stevnsfortet gik turen videre i retning mod Stevns Klint og den sganomspundne Højerup gamle Kirke. Centrum for det første drama der udspillede sig ved Stevns Klint. Ifølge sagnet blev Højerup gamle Kirke bygget som af en skipper der havde været i havsnød og blev reddet.

Siden år 1250, hvor kirken blev opført har havet stødt og roligt ædt af klinten, så klintekanten nærmede sig kirken. Dette på trods af kirken ifølge sagnet forsøgte at modvirke dette ved hver julenat at flytte sig et hanefjed ind i landet.

Den 16. marts 1928 klokken fem om morgenen udspillede det næste drama sig ved Stevns Klint. Et klinteskred ved Højerup tog koret fra Højerup gamle Kirke med i faldet. Kirken er i dag sikret mod yderligere nedstyrtning og står i dag flot på den yderste klintekant. Fr adet forsvundne kor er der i dag en flot udsigt til hav og klint hvor man kan lade fantasien løbe af med sig og genspille dramerne.

Fra udsigtsterrassen, der har “afløst” det forsvundne kor, er der en fabelagtigt udsigt til selve klinten.

Sagnet vil, at Klintekongen opholder sig ved Højerup om sommeren. Vi havde derfor set frem til at besøg og en gæstfri velkomst. Men ingen af delene fandt sted. Ja ingen gang noget at drikke eller spiseligt var der dækket op med. Ham Klintekongen er nok mere sky end godt er, man kommer helt i tvivl om han eksisterer – må man skrive dette?

Men godt det samme. Heldigvis er der meget man kan opleve og se. Desuden er der poppet en række spisesteder op.

Vil man derimod have et vidunderligt og fabelagtigt overblik over klinten og Stevns, så skal man tage til Stevns højeste punkt 🙂 – Stevns fyr. Udsigten herfra er imponerende og det er muligt at se flere levn fra den kolde krig (HAWK som virkelig har domineret Stevns (udover kalkindustrien).

Fra tårnet gik turen videre til Sigerslev kridtbrud – et imponerende område og med det karakteristiske lyseblå vand. Der er etableret fine udsigtsposter langs terrænet så det flotte skue er tilgængeæigt for nysgerrig sjæle som mig.

Næste stop var sidste stop med levn fra den kolde krig – udsigtstårnet, som i dag benyttes flittig af fugleelsker, tilhørende det der dengang var Nike Missile Controle Site. Tårnet har udblik til flere lokaliteter hvor fjenden potentielt kunne gemme sig. Og til Sverige naturligvis – nok et levn fra svenskekrigene der sidder dybt i den danske nationalitet – især fordi disse kostede en del landsafgivelser, herunder Skåne, Halland og Blekinge.

Nu var det efterhånden tid til at vende hjemad mætte af indtryk fra kalkbrud, klint og kold krig. Og hvad var mere oplagt at beskue det mere moderne industribrug i området – landbruget. Således var næste stop Gjorslev gods hvor vi hurtigt måtte erkende, at der er store ligheder mellem Klintekongens og Gjorslev Gods tolkning af gæstfrihed. Ej heller der var der dækket op med noget drikkeligt eller spiseligt. Ja man får nærmest den følelse af, at fremmede ikke er velkomne. Kan det have sin rigtighed?

Endelig blev der også lejlighed til at svælge i Sophie’s barndomsminder omkring Lille Heddinge kirke hvor det blev til et gensyn med præsetgården, kirken, kirkegården og møllen 🙂

“Tænk sig, jeg mener helt bestemt den var større da jeg var barn, Ja nærmest som Roskilde domkirke…”

Kirkegården har taget tidens ånd til sig og indset, at gennemsnitsalderen i sognet er på vej op….

Tilbage til besøget, eller mere forsøget på at arrangere et besøg hos Klintekongen. Da vi nåede frem til den sagnomspundne Højerup kirke viste det sig desværre at Klintekongen ikke just var i det gæstfrie humør. Han mødte han ikke op og var ikke til at opdrive – ej heller i hans vinterresidens i Store Heddinge kirke. Så er det godt at kende særdeles gæstefrie, søde og venlige stevnsboer der har hjertet på rette sted og forstår på promovere Stevns ved at kompensere for en ældre herres og andre stevnsboers (Gjorslev gods) særheder.