{"id":107,"date":"2022-09-24T14:34:29","date_gmt":"2022-09-24T14:34:29","guid":{"rendered":"https:\/\/sdun.dk\/?p=107"},"modified":"2022-09-24T17:14:02","modified_gmt":"2022-09-24T17:14:02","slug":"taenk-en-disput-der-blev-afsporet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/2022\/09\/24\/taenk-en-disput-der-blev-afsporet\/","title":{"rendered":"“T\u00e6nk” – en disput der blev afsporet…"},"content":{"rendered":"\n

Svend Brinkmann har jeg hidtil mest kendt af navn. Sm\u00e5 citater hist og pist, et par indl\u00e6g i www.Altinget.dk<\/a> og s\u00e5 hans s\u00e6rlig status i medierne og forskningsverden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har s\u00e5ledes ikke haft en holdning til Svend Brinkmann, andet end hans evne til at formidle er noget s\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
“T\u00e6nk – Til forsvar for et tankefuldt liv” af Svend Brinkmann <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 selvf\u00f8lgelig v\u00e6kkende overskriften i Politiken den 25. august 2022, “B\u00f8r vi glemme Svend Brinkmann” min nysgerrighed. <\/p>\n\n\n\n

Stor var min overraskelse at artiklen, som blev publiceret som en boganmeldelse af Svend Brinkmann’s bog “T\u00e6nk”, snarere var at l\u00e6se som et angeb p\u00e5 personen Svend Brinkmann. (Overskriften burde have t\u00e6ndt advarelseslamperne).<\/p>\n\n\n\n

Anmelderen, Matthias Dresler-Bredsdorff, indleder med at “flashe” sin viden om filosofi. Han virker forsm\u00e5et og hans anmeldelse afspores hurtigt til et personligt angreb p\u00e5 Svend Brinkmann snarere end en objektiv anmeldelse af bogen:<\/p>\n\n\n\n

“Den politiske tanke, handlingen i f\u00e6llesskabet, er i den forbindelse p\u00e5faldende frav\u00e6rende i hans bog \u2013 ogs\u00e5 mere end det var tilf\u00e6ldet i \u2019St\u00e5 fast\u2019. For selv om individet nok stadig lider under kollektive strukturer, skal det alligevel hellere bruge tid p\u00e5 at \u00e6ndre p\u00e5 sig selv end p\u00e5 at \u00e6ndre strukturerne: Skudt ned fra alle sider m\u00e5 den moderne dansker nu til at organisere sig selv som kanonf\u00f8de. Ogs\u00e5 her sl\u00e5r kritikken af selvhj\u00e6lpsb\u00f8lgen om i hj\u00e6lp til dannet selvhj\u00e6lp.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Med andre ord: Brinkmann er blevet det, han kritiserede.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Svend Brinkmann var ikke sen om at komme med at svare p\u00e5 dette angreb. Et svar der starter objektivt og logisk hudfletter Matthias Dresler-Bredsdorff personangreb. Svend Brinkmann g\u00f8r dette ved at referere til bogen og sammenholde denne med Matthias Dresler-Bredsdorff l\u00f8srevne postulater.<\/p>\n\n\n\n

Svend Brinkmann burde dog have v\u00e6ret klogere end at afslutte sin replik med en subtil tak for sidst. Alts\u00e5 selv have afholdt sig fra “at g\u00e5 efter manden, fremfor bolden”:<\/p>\n\n\n\n

Hvis tiden forandres s\u00e5 hurtigt, at anmelderen har ret i, at tanker om pligt, fordybelse og eftert\u00e6nksomhed, der for bare f\u00e5 \u00e5r siden var kritiske og befriende, nu er blevet helt for\u00e6ldede, s\u00e5 vidner det for mig om, at det er tiden og ikke tankerne, den er gal med. S\u00e5 glem mig gerne (for jeg ved selvf\u00f8lgelig godt, at ingens taletid i det offentlige rum varer ved), men husk venligst p\u00e5 l\u00e6ren fra tankefuldhedens forsvarere som Hannah Arendt: \u00bbMennesker, der ikke t\u00e6nker, er som s\u00f8vng\u00e6ngere\u00ab.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Helt afsporet blev disputen da filosoffen Finn Janning blanded sig med kronikken “Ja, vi b\u00f8r glemme Svend Brinkmann.”<\/p>\n\n\n\n

Afsporet fordi Finn Janning p\u00e5 samme vis som Matthias Dresler-Bredsdorff fremst\u00e5r forsm\u00e5et og derfor kommer med en r\u00e6kke f\u00f8lelsesladede angreb fremfor saglig, faglig og objektiv kritik.<\/p>\n\n\n\n

“Det er af samme grund heller ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at anmelder Dressler-Bredsdorff ikke kun besk\u00e6ftiger sig med bogen, men netop ogs\u00e5 med figuren Brinkmann.”<\/em> som Finn Janning blandt andet konkluderer.<\/p>\n\n\n\n

Helt kammer det over for Finn Janning da det for l\u00e6seren mere og mere g\u00e5r op for \u00e9n, at Finn Janning’s egentlig pointe med artiklen er at promovere “guruen” Gilles Deleuze. <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 her m\u00e5 Svend Brinkmann gribe til pennen og langt hen ad vejen objektivt argumentere imod b\u00e5de Matthias Dresler-Bredsdorff og Finn Janning’s personangreb. Men ej heller her lykkedes det Svend Brinkmann at holde stien ren:<\/p>\n\n\n\n

“Hvis jeg skal fors\u00f8ge at h\u00e6ve diskussionen lidt op over fnidderet, s\u00e5 begynder jeg nu at forst\u00e5, hvorfor skribenterne i Politiken vil glemme Svend Brinkmann<\/em>…”<\/p>\n\n\n\n

For at slutte sit respons som en lettere forn\u00e6rmet primadonna:<\/p>\n\n\n\n

“Jeg har ofte selv stor trang til at glemme \u2019figuren Svend Brinkmann\u2019, men jeg vil kraftigt advare imod, at alternativet bliver Jannings antihumanistiske og gr\u00e6nsel\u00f8se beg\u00e6rsfilosofi.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg har derfor ikke kunnet lade v\u00e6re med selv at kaste mig over bogen “T\u00e6nk”. En bog som for mig fremst\u00e5r velskrevet og hvor forfatteren forst\u00e5r klart og tydeligt at formidle budskabet og v\u00e6rdien af at t\u00e6nke. En evne, der ogs\u00e5 i min optik, lever en kummerlig tilv\u00e6relse i vores “hurtige” verden.<\/p>\n\n\n\n

Der er pointer, argumentationer man kan v\u00e6re enig eller uenige med, men formidlingen er sober, argumenterende og objektiv. Og med saglige referencer til tidens filosoffer.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan kun anbefale den og tage den som bogen er t\u00e6nkt. Input til refleksion og til at eftersp\u00f8rge for derigennem at opn\u00e5 en dybere forst\u00e5else af baggrund og sammenh\u00e6ng – f\u00f8r man kaster sig i en debat.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Svend Brinkmann har jeg hidtil mest kendt af navn. Sm\u00e5 citater hist og pist, et par indl\u00e6g i www.Altinget.dk og s\u00e5 hans s\u00e6rlig status i medierne og forskningsverden. Jeg har s\u00e5ledes ikke haft en holdning til Svend Brinkmann, andet end hans evne til at formidle er noget s\u00e6rligt. S\u00e5 selvf\u00f8lgelig v\u00e6kkende overskriften i Politiken den 25. august 2022, “B\u00f8r vi glemme Svend Brinkmann” min nysgerrighed. Stor var min overraskelse at artiklen, som blev publiceret som en boganmeldelse af Svend Brinkmann’s bog “T\u00e6nk”, snarere var at l\u00e6se som et angeb p\u00e5 personen Svend Brinkmann. (Overskriften burde have t\u00e6ndt advarelseslamperne). Anmelderen, Matthias Dresler-Bredsdorff, indleder med at “flashe” sin viden om filosofi. Han virker forsm\u00e5et og hans anmeldelse afspores hurtigt til et personligt angreb p\u00e5 Svend Brinkmann snarere end en objektiv anmeldelse af bogen: “Den politiske tanke, handlingen i f\u00e6llesskabet, er i den forbindelse p\u00e5faldende frav\u00e6rende i hans bog \u2013 ogs\u00e5 mere end det var tilf\u00e6ldet i \u2019St\u00e5 fast\u2019. For selv om individet nok stadig lider under kollektive strukturer, skal det alligevel hellere bruge tid p\u00e5 at \u00e6ndre p\u00e5 sig selv end p\u00e5 at \u00e6ndre strukturerne: Skudt ned fra alle sider m\u00e5 den moderne dansker nu til at organisere sig selv som kanonf\u00f8de. Ogs\u00e5 her sl\u00e5r kritikken af selvhj\u00e6lpsb\u00f8lgen om i hj\u00e6lp til dannet selvhj\u00e6lp. Med andre ord: Brinkmann er blevet det, han kritiserede.” Svend Brinkmann var ikke sen om at komme med at svare p\u00e5 dette angreb. Et svar der starter objektivt og logisk hudfletter Matthias Dresler-Bredsdorff personangreb. Svend Brinkmann g\u00f8r dette ved at referere til bogen og sammenholde denne med Matthias Dresler-Bredsdorff l\u00f8srevne postulater. Svend Brinkmann burde dog have v\u00e6ret klogere end at afslutte sin replik med en subtil tak for sidst. Alts\u00e5 selv have afholdt sig fra “at g\u00e5 efter manden, fremfor bolden”: Hvis tiden forandres s\u00e5 hurtigt, at anmelderen har ret i, at tanker om pligt, fordybelse og eftert\u00e6nksomhed, der for bare f\u00e5 \u00e5r siden var kritiske og befriende, nu er blevet helt for\u00e6ldede, s\u00e5 vidner det for mig om, at det er tiden og ikke tankerne, den er gal med. S\u00e5 glem mig gerne (for jeg ved selvf\u00f8lgelig godt, at ingens taletid i det offentlige rum varer ved), men husk venligst p\u00e5 l\u00e6ren fra tankefuldhedens forsvarere som Hannah Arendt: \u00bbMennesker, der ikke t\u00e6nker, er som s\u00f8vng\u00e6ngere\u00ab. Helt afsporet blev disputen da filosoffen Finn Janning blanded sig med kronikken “Ja, vi b\u00f8r glemme Svend Brinkmann.” Afsporet fordi Finn Janning p\u00e5 samme vis som Matthias Dresler-Bredsdorff fremst\u00e5r forsm\u00e5et og derfor kommer med en r\u00e6kke f\u00f8lelsesladede angreb fremfor saglig, faglig og objektiv kritik. “Det er af samme grund heller ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at anmelder Dressler-Bredsdorff ikke kun besk\u00e6ftiger sig med bogen, men netop ogs\u00e5 med figuren Brinkmann.” som Finn Janning blandt andet konkluderer. Helt kammer det over for Finn Janning da det for l\u00e6seren mere og mere g\u00e5r op for \u00e9n, at Finn Janning’s egentlig pointe med artiklen er at promovere “guruen” Gilles Deleuze. Ogs\u00e5 her m\u00e5 Svend Brinkmann gribe til pennen og langt hen ad vejen objektivt argumentere imod b\u00e5de Matthias Dresler-Bredsdorff og Finn Janning’s personangreb. Men ej heller her lykkedes det Svend Brinkmann at holde stien ren: “Hvis jeg skal fors\u00f8ge at h\u00e6ve diskussionen lidt op over fnidderet, s\u00e5 begynder jeg nu at forst\u00e5, hvorfor skribenterne i Politiken vil glemme Svend Brinkmann…” For at slutte sit respons som en lettere forn\u00e6rmet primadonna: “Jeg har ofte selv stor trang til at glemme \u2019figuren Svend Brinkmann\u2019, men jeg vil kraftigt advare imod, at alternativet bliver Jannings antihumanistiske og gr\u00e6nsel\u00f8se beg\u00e6rsfilosofi.” Jeg har derfor ikke kunnet lade v\u00e6re med selv at kaste mig over bogen “T\u00e6nk”. En bog som for mig fremst\u00e5r velskrevet og hvor forfatteren forst\u00e5r klart og tydeligt at formidle budskabet og v\u00e6rdien af at t\u00e6nke. En evne, der ogs\u00e5 i min optik, lever en kummerlig tilv\u00e6relse i vores “hurtige” verden. Der er pointer, argumentationer man kan v\u00e6re enig eller uenige med, men formidlingen er sober, argumenterende og objektiv. Og med saglige referencer til tidens filosoffer. Jeg kan kun anbefale den og tage den som bogen er t\u00e6nkt. Input til refleksion og til at eftersp\u00f8rge for derigennem at opn\u00e5 en dybere forst\u00e5else af baggrund og sammenh\u00e6ng – f\u00f8r man kaster sig i en debat.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-107","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/107","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=107"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/107\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":122,"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/107\/revisions\/122"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=107"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=107"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sdun.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=107"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}